Blonde d'Aquitaine Danmark

Racens oprindelse

Racen stammer fra den sydfranske region Aquitaine, hvor af navnet blonde d'aquitaine kommer. Oversat til dansk betyder navnet ''de lyse fra Aquitaine''. Racens stambog blev dannet i 1962 så det er en meget ung race. Racen opstod ved krydsning af de tre lokale racer Quersey, Garonnais og Blonde de pyre'ne'e. Oprindeligt blev blonden dens forfædre brugt som treformålsrace og især som trækdyr. I dag bruges den hovedsagligt til kødproduktion og der findes i dag over 600.000 moderdyr i Frankrig.

Racen kendes i dag for sine fænomenale produktionsegenskaber, sin fine kødstruktur og fedtfattige kød. Det gør at kødet har en meget kort stegetid og egner sig perfekt til moderne tilberedning, hvor man laver kødet mere rosa. Dyrene er lyse med lange ben og en lang krop. Knoglekvaliteten er ekstremt fin og skindet er helt tyndt og i nogle tilfælde helt silkeagtigt. Både tyre og hundyr har en god kødfylde gennem hele pistolen med dybe og bredde lår og en lang fyldt ryg, helt frem i kammen. 


BAQ i Danmark

Avlsforeningen blev stiftet i 1984, hvor også de første dyr blev importeret fra Frankrig. I dag tæller foreningen omkring 50 medlemmer. I anledning af racens 25 års jubilæum i Danmark udgav foreningen med økonomisk støtte fra Svend Andersen Fonden en jubilæumsbog, der grundigt beskriver racens historie igennem tiden. Raceforeningen har som sit første formål, at udbrede kendskabet til racen.

Raceforeningen udvælger de tyre, der skal produceres sæd efter, og som er til rådighed igennem Kvægavlsforeningen Viking Danmark, men satser samtidigt på importsæd af de bedste franske tyre for at tilføre nyt blod.

Avlsarbejdet består i dag af vejning af dyrene ved fødsel, 200 dage og 1 år, samt kåring af køer, tyre og kvier. End til 2018 blev ålestrup avlstation også flittigt brugt for finde den næste avlstyr, Men blev nødsaget til at lukke da det ikke kunne løbe rundt økonomisk. Det gør det bare endnu vigtigere at registrere og blonden er i dag også den race i Danmark med størst andel kalve født med kendt far. Blonde d'Aquitaine Danmark er også medlem af den europæiske sammenslutning for blonder (FIERBA). Udover tæt kontakt omkring hvad der sker ude i blondeverdenen, skænker fierba hvert år en pokal til den bedste fremtidskvie på landsskuet, der udvælges af en repræsentant fra organisationen.

Udstilling på dyrskuerne er i dag det største udstillingsvindue for vores race. Derfor deltager foreningen aktivt i landsskuet. Så vi kan vise racens suveræne produktionsegenskaber og trække nogle nye folk til.


Medlemskab af BAQ DK

Hvad får man som medlem af BAQ DK

  • Rådgivning om alt fra fodring til afsætning
  • 2-3 arrangementer om året
  • Nyeste opdateringer fra de andre blondelande
  • Adgang til de bedste tyre i verden
  • Nogle af verdens bedste dommere på landsskuet

Hvis et medlemskab af BAQ DK er noget for dig kan du kontakte Nils Nielsen for at melde dig ind. Kontaktoplysninger er under ''Bestyrelsen''.





Blonde d'Aquitaine Danmark


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk